HOME | OM OS | BILLEDER | UDSTILLINGER | HVALPE | HANHUNDE | NYHEDER/HVALPE

OM OS

Vi er et lille privat hobbyopdræt og udstillere af Engelske glathårede foxterriers med kennelmærket SCANFOX, og med max. 1-2 kuld hvalpe om året. Fortrinsvis til eget brug, og evt. afhændelse til gode familier som familiehunde, men også til udstilling, hvis en hvalp er særlig egnet.

Vi er medlem af DANSK KENNEL KLUB og DANSK TERRIER KLUB. Derudover er vi medlem af de engelske klubber: THE FOXTERRIER CLUB og THE SMOOTH FOXTERRIER ASSOCIATION, hvor vi har fået mange gode venner og forbindelser indenfor racen.

Vi startede med denne dejlige terrierrace i 1990-91 og har opdrættet racen med godt resultat indtil i dag.

Opdrættet foregår altid i private omgivelser, da vi ikke har kennel som sådan, idet vi ønsker at hvalpene skal være vant til alle de ting, som netop foregår i hjemmet til daglig. Hvalpene skal være socialiseret og trænet til at fungere som en del af familien.

Derfor afhænder vi heller ingen hvalpe til kenneler med det, som dette indebærer, da vi ikke mener, at vore hunde egner sig til at fungere som kennelhunde.

I den tid hvalpene er hos os, er vi næsten sammen med dem 24 timer i døgnet, og når hvalpene er parate i 8 - 10 ugers alderen, til at skifte hjem, vil de altid være velsocialiserede, da de er vant til hjemmets daglige rutiner mm. De har lært mange ting, f.eks. nemme at gøre helt renlige, vant til at fungere i flokken med far, mor og de andre søskende, samt allerede har været ude på der første gåtur osv.

Derefter er det jo den nye ejers opgave at fortsætte hvalpens videre positive udvikling med alt det, som den skal lære, når den skifter til et nyt hjem.

Vi leverer altid hvalpen med en grundig anvisning på det videre forløb, og medleverer selvfølgelig altid DKK Stambog, købekontrakt, samt den nødvendige service og backup, så længe det ønskes af den nye hvalpe-ejer. Samtidig yder vi den nødvendige assistance og hjælp, hvis den nye ejer ønsker at vise sin hvalp på udstilling, eller ønsker at gå til hvalpetræning på de af DKK arrangerede hvalpekurser. Dette mener vi i øvrigt, er en god start på hvalpens nye liv.

Vor første tæve Nørlund Amy, kaldet Bonnie, købte vi i 1991, og hun gav os nogle fine hvalpe, især med den Engelske hanhund Intch. Roxway Endurance, som er ud af de fineste Engelske linier, og som dengang boede i Holland med sin "handler" og udstillede ham over hele Europa, hvor han vandt mange fine titler.

Dollys bror Scanfox Eminence, kaldet Hubert, som også blev certifikat vinder er far til Dkch.Luckyfox Concordia, kaldet Cordi, som opnåede sin titel på Dansk Terrier Klubs afslutningsudstilling i november 2005.

Vi har et tæt samarbejde med Ilka Løkke, som ejer kennelmærket Luckyfox, og senest er Cordi blevet parret med vor nye fra England importerede hanhund Roxway New Enterprise, kaldet Chalkie, idet han er helt hvid (en sjælden, men godkendt farve), idet racestandarden tillader helt hvide hunde, - racestandarden angiver jo også, at den Engelske glathårede foxterrier skal være overvejende hvid med brune eller sorte aftegninger.

Vi har sammen med Ilka Løkke Luckyfox specialiseret os i den brun/hvide Engelske glathårede foxterrier, og lægger megen vægt på et temperament, der kan styres, - den ægte Engelske foxterrier er en ægte terrier i modsætning til den Dansk/Svenske gårdhund, som er en pinchertype med et helt andet temperament, - selv om de ligner hinanden i farve og størrelse. Disse to racer forveksles desværre meget ofte, da der jo ikke eksisterer og opdrættes så mange ægte Engelske foxterriers her i landet.

Den ægte Engelske foxterrier er en ekstrem praktisk hund af størrelse og med en pels, som ikke skal trimmes, blot holdes ren, og børstes jævnligt.

Kun til udstilling klippes/trimmes hunden lidt, da den jo skal stå helt glat og veltrimmet, for at gøre sig så godt som muligt på en udstilling.

Den egner sig endvidere fint til de fleste former for hundesport, især agility, da det jo er en adræt, smidig og lynhurtig mellemstørrelse hund, som befinder sig bedst med en daglig motionstur, så den bliver stimuleret og vi på den måde opnår en mere tilfreds og roligere hund, som fungerer harmonisk i hjemmet.

Den elsker børn og andre hunde, og er altid med, når der er sjov i gaden, og følger altid med i, hvad der sker omkring den, da det jo er en intelligent og hurtig tænkende rigtig terrierrace.

 

 

KONTAKT OS | LINKS